Man kan sige rigtig meget (godt) om Reiki, men ønsker du nedenstående eller noget der ligner – så er det IKKE reiki du skal gå efter.




1. Reiki er IKKE heksekraft!

Jeg vil nødigt tage glansen af Reiki, men på trods af, at det godt kan synes meget mystisk og uforklarligt, så er Reiki ikke magi. Sorry – no magic, All Universe, All Energy.

Formålet med heksekraft er (så vidt jeg er orienteret – og måske jeg tager helt fejl) at kaste fortryllelse og forbandelser, der enten giver modtageren evig skønhed og ungdom eller grisetæer og æselører. Reiki derimod, har til formål at skabe indre balance, både individuelt i selve kroppen, sindet og sjælen, men også på tværs af alle tre dele. Balancen skabes derfor på flere planer og i flere dimensioner.

2. Reiki er IKKE kun for specielt udvalgte!

Lad os også lige få dette på det rene! For at kunne udføre reiki, skal man ikke være født under en mirakuløs stjerne eller været badet i enhjørningestøv da man var lille. Du skal ikke være en bestemt type menneske eller have en helt masse forudsætninger. ALLE kan lære at udøve reiki! Vildt ik!

Reiki er en universel energikilde, som er tilrådighed for alle, når først man er indviet af en Reikimester.   

3. Reiki er IKKE en magisk kur!

BADA-BOOM! Og alle problemerne er væk!

Sådan er det desværre ikke. Sådan en kur findes (så vidt jeg ved) ikke.

Reiki, der strømmer fra behandleren til dig, fremmer din krops egen healing proces. Det er derfor ikke Reiki i sig selv, der healer dig, men energien fungerer som katalysator for healings processen, hvormed din krop healer sig selv. Det betyder derfor også, at du ikke kan få for meget Reiki. Så bare giv den gas på behandlingerne!

4. Reiki er IKKE Hokus Pokus – udført af en eller anden fusentaster!

I hvert tilfælde ikke hos mig!

Og under min egen rejse til hvor jeg stå idag, er jeg i hvert tilfælde blevet klar over ÉN ting: At bare fordi du ikke kan se noget med det blotte øje, betyder det IKKE, at det ikke eksistere. Du kan heller ikke se ilt-molekylerne i luften vel? Men vi vil kunne mærke, hvis de ikke er der!

Og nej – Reiki i sig selv, kan ikke måles som ilt – det ved jeg. Men tilbage i 1985 undersøgte to dygtige herrer, Dr. Robert Becker og Dr. John Zimmerman [Becker, 1985; Zimmerman, 1985], uafhængigt af hinanden, hvad der sker, når en person modtager Reikibehandling – for dét kunne de måle.

Det bliver en anelse langhåret nu, I know, men hæng i!

Ved disse undersøgelser fandt de begge, at det ikke kun er mønstrene i hjernebølgerne, mellem behandleren og modtageren, der synkroniseres i Alfa-tilstand, men at de også pulserer sammen med jordens magnetiske felt (også kendt som The Schuman Resonans).

Hjernebølge frekvens i Alfa-tilstand – hvad hulan betyder det?

Okay. Et ultrakort hjernebølgekursus comming up!

Det ultra korte og ukomplicerede hjernebølgekursus

Den menneskelige hjerne består af millioner af hjerneceller (neuroner), som anvender elektricitet til at videregive impulser og på den måde “kommunikere” med hinanden.

Når millioner af neuroner, afsender signaler på samme tid, opstår der en enorm elektrisk aktivitet i hjernen. Denne aktivitet kan påvises ved hjælp af EEG (Elektroencefalografi), som er en teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet.

Den elektriske aktivitet måles i cyklusser/sekund (Hz) og angives som en frekvens.

Vi mennesker har 5 forskellige hjernebølgefrekvenser:

Gamma, Beta, Alfa, Theta og Delta.

Hver hjernebølge frekvens repræsenterer et bestemt niveau af hjerneaktivitet og bevidsthedstilstand.

De 5 hjernebølge frekvenser

Gamma: 39-80 Hz.

Måske kommer du her til at tænke på gamma-stråler, men det eneste de to ting har tilfælles er den høje frekvens.

  • Gamma bølger er forbundet med et højt niveau kognitive behandlingsopgaver.
  • De er relateret til vores læringsstil, vores evne til at indhente ny information og vores sanser og opfattelser.
  • Personer med psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder en tendens til at have mindre end halvdelen af den sædvanlige Gamma-bølgeaktivitet.
  • Høje toppe af Gamma-bølger ses under tilstande af lykke.
  • REM søvnfasen har også en tendens til at være karakteriseret ved høje aktivitetsniveauer i dette frekvensområde.

Beta: 13-39 Hz.

Beta-bølger er vågen tilstand. Her kører hjernen på fuld fart. På denne frekvens har vi vores fulde opmærksomhed, er meget på vagt og samtidig på udkig efter stimuli.

  • Et for højt niveau af Beta-bølger kan resultere i stress, rastløshed og angst.
  • Et for lavt niveau af Beta-bølger ville derimod føre til en alt for afslappet, rolig, tilnærmelsesvis depressiv tilstand.
  • Et ideelt niveau af Beta-bølger vil hjælpe os til at være åbne, fokuserede og løsningsorienterede.

Alfa: 8-13 Hz

Alfa-bølger er her hvor vi er ved fuldt bevidsthed men døser hen. Ud over at være bevidst om dine omgivelser, er din krop på denne frekvens, i dyb afslapning og dit kritiske filter er nede. Du befinder dig nærmest i en sovende tilstand, men dog vågen og fuldstændig modtagelig for input. En tilstand som alle, der har prøvet at modtage reiki, kan nikke genkende til.

Alfa-aktiviteten fra 8-10 Hz er forbundet med vores indre opmærksomhed, integration af krop/sind og balance. Hvor imod Alfa-aktiviteten fra 10-13 Hz, er forbundet med centrering, healing og forbindelse mellem krop/sind.

Derudover er Alfa-aktiviteten også forbundet med evnen til at huske erindringer, mindske ubehag og smerter samt reducere stress.

  • Et højt niveau af Alpha-bølger vil holde gøre at vi har svært ved at fokusere og kan endda få os til at føle os energiforladte.
  • Et lavt niveau af Alpha-bølger fører til angst, stress og søvnløshed.

Theta: 4-8 Hz

Theta-bølger er for det meste relateret til fantasi/dagdrømmeri, refleksion og let søvn.

Derudover er Theta-aktiviteten forbundet med emotionelle processer, som følelser og impulser samt med hukommelsesprocesser.

  • En højt niveau af af Theta-bølger kan være relateret til en depressiv lidelse eller manglende opmærksomhed.
  • Et lavt niveau relaterer sig til angst, stress og lav følelsesmæssig selvbevidsthed.
  • Et ideelt niveau af Theta-bølger er godt for kreativitet, følelsesmæssig forbindelse og intuition.

Delta: 0,5-4 Hz.

Delta-bølger er den langsommste af de fem frekvenser og er relateret til dyb, men drømmeløs søvn samt til de ubevidste kropslige aktiviteter.

  • Et højt niveau af Delta-bølger kan være en indikation på en hjerneskade, indlæringsvanskeligheder eller sågar alvorlig ADHD.
  • Et for lavt niveau kunne tyde på meget dårlig søvn.
  • Et ideelt niveau af Delta-bølger er godt for dit immunsystem, søvn og læring.

Her får du lige et visuelt overblik:

Både Dr. Zimmerman og Seto undersøgte yderligere det pulserende biomagnetiske felt, der strømmer ud af hænderne på udøveren under en Reiki behandling. De opdagede, at Reiki impulserne er på samme frekvens som hjernebølgerne og svinger op og ned fra 0,3 – 30 Hz, centreret mest omkring 7-8Hz, hvilket er Theta/Alfa-tilstand [Zimmerman, 1990; Seto, 1992].

Robert Becker forklarer ydermere, at ‘hjernebølger’ ikke kun er begrænset til hjernen, men at bølgerne bevæger sig i hele kroppen via det perineurale nervesystem, i lagene af bindevæv, der omkranser alle nerver. Under en Reiki behandling begynder disse bølger af relativt svage pulseringer fra thalamus i behandlerens hjerne at akkumulere styrke, som derefter bevæger sig til de perifere nerver i kroppen, inklusiv hænderne.

Den samme effekt afspejles i den person, der modtager behandlingen. Becker mener, at det er dette system, mere end noget andet, som regulerer dels skadereperationer, men også homeostase, hvilket betyder opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen, på trods af ydre påvirkninger.

Er du sådan en som mig, der godt kan lide referencer? Så kommer de her:

Zimmerman J., ‘New technologies detect effects of healing hands’, Brain/Mind Bulletin, Vol 10, No 16. Sept 30, 1985.

Becker, Robert O. ‘The Body Electric: Electromagnetism and the Foundation of Life’, Pub: William Morrow & Co. Inc. 1985.

Seto A. et al., ‘Detection of extraordinarily large bio-magnetic field strength from human during external Qi emission’, Acupuncture and Electro-therapeutics Int. Jnl. Vol 17. 1992.

Zimmerman J., ‘The laying-on of hands, healing and therapeutic touch: a testable theory BEMI currents’, Journal of the Bio-Electromagnetics Institute. Vol 2, 1990.

5. Reiki er IKKE en trosretning eller religion!

Du behøver hverken at være kristen, muslim, hinduist, buddhist eller you name it! Reiki er IKKE en trosretning eller religion og det er derfor ikke nødvendigt, at du TROR på noget for at Reiki virker for dig. (heller ikke på effekten af reiki for den sags skyld).

Reiki virker for alle, uanset tro, køn, alder, politisk holdning, holdning til om det skal være Heinz eller Beauvais, osv. osv. Alle. Uanset.

Det eneste det kræver er, at du er åben for forandring og åben for energien.

Nu ved du hvad Reiki IKKE er, så nu kan vi gennemgå Hva’ faen Reiki egentlig er for noget!

Opslaget her er blevet lidt langt, så vi tager det i del 4.