I sidste blogindlæg fortalte jeg dig om nogle af de ting som Reiki IKKE er. Nu er vi nået til en beskrivelse af, hvad faen Reiki egentlig er for noget (i hvert tilfælde min forklaring).

Måske har du også på det seneste lagt mærke til, at Reikihealing er begyndt at poppe op rigtig mange steder og flere og flere benytter sig af det. Og måske er der noget som kalder på dig, når du hører om det. Noget der vækker din interesse. Hvis ikke der er det, hvorfor mon du så læser med her? Hvad er det mon der kalder på dig?

Selve ordet Reiki betyder Universel (Rei) Livsenergi (ki). Du vil måske ikke tro mig, men Reiki er bare energi. Ligesom vi – og alt andet, bare er energi.  Du er energi. Jeg er energi. Vores følelser og tanker er energi. Forholdet imellem os, er energi. ALT er energi. Vi er lavet af celler, celler er lavet af molekyler, molekyler af atomer og atomer er bare små energifelter – der er intet fysisk indeni dem. De vibrerer i forskellig hastighed og derfor indtager de forskellig form og masse.

Hæng i – jeg lover at det er ikke bliver en fysik time tilbage 7 klasse! Det er blot en kobling til science og en naturlov:

Einstein levede bestemt ikke forgæves! Det var ham, der kom frem til relativitets teorien og forholdet mellem energi, masse og lysets hastighed. Formlen siger at:

E = m*c2

Denne ligning fastslår, at der er en ækvivalens mellem energi (E) og masse (m), som er ligefrem proportional med kvadratet af lysets hastighed i vakuum (c²). Bum. Eller som han selv udtrykte det: “Et legemes masse er et mål for dets energiindhold”.

Reiki healing systemet blev “opfundet” af Dr. Mikao Usui i 1922 i Japan, ved at han formåede at forene den healingspraksis, der er beskrevet i de buddhistiske skrifter, med opdagelsen af den universelle og guddommelige energi.

Dr. Mikao Usui (1865-1926)

I Reiki healing arbejdes der som nævnt med den universelle energi – og ikke energi fra den praktiserende healer. Der er derfor ingen personlig energiudveksling mellem behandler og modtager. At der opstår et helt særligt “space” i rummet mellem healer-modtager-reiki, er en helt anden sag. Healeren fungerer bare som kanal for energien, hvilket netop kan lade sig gøre, fordi vi alle er en del af samme “styresystem”. God energi direkte ind i krop, sind og sjæl – JA TAK!

Reiki energien fungerer som katalysator for din egen healingsproces, der allerede foregår inde i dig.

Det betyder, at den healing, der allerede sker i dig, gør som den nu én gang gør. Reiki hjælper bare med at speede processen op.

Er det farligt? NEJ!

Gør det ondt? NEJ!

Det kan være at du måske sidder med en skuffet følelse af – “er det bare det….energi”. Og hertil kan jeg svare “Ja” (i praksis) – og “Nej”. Nej – til “bare”. Er du klar over hvor fantastisk det er? Med fare for at lyde total crazy, så er Reiki den største gave jeg nogensinde har fået – Bortset fra mine børn. Det siger altså ikke så lidt.

Og langt de fleste gange (hvis ikke alle gange), så lægger magien i det hélt simple. De ting vi bare tager for givet. De ting vi ikke regner for noget. Det er dér guldet ligger.

Men jeg er stadig ikke helt med på hvad faen det der Reiki er for noget! Det er altså mystisk” – kan være en anden tanke der dukker op hos dig. Og hertil vil jeg bare give dig ret. Ja, det kan synes mystisk – ikke fordi det er mystisk-mystisk, men fordi vores rationelle hjerne ønsker en sammenhæng og en forståelse af ALT. For hvis vi ikke kan forstå det, kan vi ikke forholde os til det. Sådan er langt de fleste mennesker strikket sammen. Lige indtil det tidspunkt, hvor vi får tillid til, at det bare ER sådan – OGSÅ selvom hjerne ikke kan forstå, HVORFOR det er sådan. Vi når til et punkt, hvor vi ikke længere behøver at forstå. Men bare mærke. Og have blindt tillid. Overgivelse. Læne os ind i det. Og så skal jeg ellers lige love dig for, at der sker ting og sager!  

Men hvad skal det så gøre godt for Maria”, tænker du måske nu.

Det skal jeg sige dig. Jeg har det faktisk stående her på siden. Klik her og læs mere mere om hvad Reiki bl.a. har en indvirkning på:

Men faktisk vil jeg hellere fortælle dig, hvad nogle af de mennesker, der har oplevet det på egen krop, siger.

Tag f.eks. Helle her:

Hun kom til mig med max stress i krop og sind. Hun var sygemeldt fra job og stressen havde sat sig som fysiske smerter i brystet, hovedet og som kvalme. Efter 4 behandlinger fortæller Helle:

“Tusind tak for dit arbejde med healing af mig. Jeg føler, jeg er et andet sted og det er virkelig rart og betryggende at være “sluppet ud”. Kvalmen er forsvundet. Hovedpinen er forsvundet og jeg har ikke længere ondt i brystkassen”.

Eller Linda:

Hun kom til mig, da hun bare ønskede indre ro i alle celler.

Jeg er helt blæst omkuld over de sidste 4 dage. Det har være 4 dage med indre oplevelser jeg aldrig havde forestillet mig “ kunne ske” både følelsesmæssigt og kropsligt.

Jeg er helt overvældet.

Tak for dig,dit nærvær, oprigtige interesse og indlevelse i mig som menneske. Du har en hel særlig  aura,energi og ikke mindst tillid omkring dig. Du er virkelig unik uden lige. Og så er du virkelig virkelig dygtig. TAK

Eller Natasja (hun havde en virkelig vild oplevelse!):

Natasja havde fået en fri behandling som led i, at jeg er blevet samarbejdspartner med Momunity DK. For at Momunity vidste, hvilket lækkert produkt de præsenterede for deres medlemmere, var det lettere for alle at vise hvad reiki er, end at fortælle det.

Her er hvad Natasja siger efter bare én behandling:

Jeg er normalt lidt skeptiker ved alternative metoder – hvis ikke jeg rationelt kan forklare noget, så tror jeg simpelthen ikke på det! Men jeg er heller ikke helt afvisende, så da jeg blev tilbudt at prøve en hos vores nye samarbejdspartner Maria Hummelshøj, tog jeg imod tilbuddet.

Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad det handlede om. Det eneste Maria sagde til mig, var at behandlingen tog 1,5-2 timer og foregik fuldt påklædt og under et blødt tæppe. Jeg skulle egentlig bare ligge og nyde den afstressende musik, mens Maria forsigtigt ville placere hendes hænder på forskellige områder på min krop.

Med en til tider stressende hverdag og muligheden for et tiltrængt åndehul, tog jeg forventningsfuldt afsted til behandlingen.

Allerede da jeg åbnede døren ind til hvor Maria har sin konsultation, følte jeg mig afslappet – ikke mindst da jeg møder Maria, som viser sig at være det sødeste, rolige og mest behagelige menneske.

Vi satte os ned i de bløde stole, hvor hun satte mig ind i, hvad en Reiki healing er og hvordan den kan hjælpe folk.

Dernæst startede behandlingen og jeg lagde mig godt til rette under det lune tæppe. Og så faldt jeg i søvn – hvilket hun forklarede mig bagefter var ganske normalt. Dernæst spurgte hun mig hvordan jeg havde det, og om jeg havde kunnet mærke noget eller gjort mig nogle tanker under behandlingen. Men dér måtte jeg jo krybe til korset og indrømme, at den eneste tanke jeg havde haft, var hvor pinligt jeg havde det, da jeg på et tidspunkt bliver vækket af et lille snork.

Det næste der nu sker, forstår jeg stadig ikke en pind af!

Maria fortæller nu, at hendes hænder var begyndt at prikke og blive varme på nogle forskellige områder på min krop. Dette betød at der – hvad enten jeg var bevidst om dem eller ej – var nogle særlige områder som jeg burde undersøge nærmere.

Og så er det hun siger “Der er noget med dine knæ .. Har du tilfældigvis haft nogle smerter i dine knæ for nylig?” Og det her vidste hun ikke – men ugen inden behandlingen fik jeg røntgenfotograferet mine knæ. Og jeg siger jer – i al den tid jeg var hos Maria hverken haltede jeg eller viste eller sagde noget som helst om mine knæ. Så hvordan dælme kunne hun vide, at jeg har problemer med knæene!?

Hun fortalte så, at en mulig grund til, at jeg havde oplevet smerter i knæene kunne skyldes, at jeg var usikker på noget – eller måske kastede mig ud i nogle nye ting. Og dér forbandt jeg pludselig mine smerter med noget nyt i mit liv. Nemlig at jeg lige var startet i et nyt arbejde, som for mange nok altid er en ny udfordring med dertilhørende usikkerhed.

Dernæst kommer hun også ind på nogle andre områder, hvor jeg bare tænkte “daaaamn .. HVOR ved du det fra!?”. Jeg var fuldstændig forbløffet og alt tvivl om hvorvidt healing kunne noget, forsvandt med det samme!

Og knæene driller mig ikke så meget længere .. Så heale knæ – dét kan hun ihvertfald godt finde ud af!

Så det var helt sikkert ikke sidste gang, at jeg nupper en eftermiddagslur under Marias kyndige vejledning.

Eller Charlotte (som oven i købet – efter endt forløb, valgte at blive indviet til Reiki selv):

Hun kom til mig i klinikken fordi hun bare var løbet tør for energi og overskud.

Et Reiki forløb hos Maria gav mig et tiltrængt energi boost i en ellers håbløs grå og regnfuld januar måned…

På briksen hos Maria oplevede jeg en skøn ro og total afslapning under hendes behandling. Både før og efter en nærværende og støttende samtale i hvordan jeg havde det og hvordan mit arbejde med min egen personlige udvikling forløb.

I løbet af den måned jeg modtog behandlinger oplevede jeg stille og roligt en indre ro, glæde og overskud i min hverdag. Jeg fik mere energi og lyst til projekter. Så meget at min mand kommenterede på den positive forandring jeg gik igennem. Jeg kan klart anbefale et forløb hos Maria – hvad enten det er et afslappende reiki eller udviklende coach forløb du ønsker!!”

Du kan læse mange flere anmeldelser her: https://www.facebook.com/mariahummelshoej.dk/reviews/?ref=page_internal eller her: https://mariahummelshoej.dk/referencer/

Så er du bare tilnærmelsesvis som én af disse fantastiske kvinder, fyldt med skepsis og med en rationel hjerne, der har taget over, så er der NETOP guld for dig at hente med reiki. (Også for alle andre – de har allerede overgivet sig til processen for de ved hvilken kæmpe forskel det gør).

Læs meget mere om Reiki her og hvad det kan gøre for dig, lige her: